Den korte formel
Nødvendig timepris = (årlige omkostninger + mål for risiko og fortjeneste) / realistiske fakturerbare timer
Formlen ser enkel ud. Arbejdet ligger i at få alle omkostninger med og sætte et ærligt tal på de timer, I faktisk kan fakturere. En medarbejder kan være på arbejde uden at tiden kan sælges. Ferie, sygdom, møder, kørsel, tilbud, oprydning, lager, kursus og ventetid forsvinder ikke, bare fordi de ikke står på kundens faktura.
Timeprisen i denne artikel er virksomhedens salgspris pr. time ekskl. moms. Den må ikke forveksles med medarbejderens timeløn eller den interne kostpris, som bruges til at følge økonomien på en sag.
Trin 1: Find den samlede årlige medarbejderomkostning
Start med det, medarbejderen reelt koster virksomheden på et år. Den præcise opbygning afhænger af ansættelsesvilkår og virksomhed. Brug lønsystem, overenskomst og rådgiver som grundlag – ikke et hurtigt gæt på bagsiden af en arbejdsseddel.
- Løn og faste tillæg.
- Feriepenge eller løn under ferie efter den konkrete ordning.
- Pension og arbejdsgiverbidrag.
- ATP og andre lovpligtige eller aftalte bidrag.
- Forventet løn under sygdom, omsorgsdage eller andet fravær, når virksomheden bærer udgiften.
- Arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, telefon og andre personlige arbejdsredskaber.
- Uddannelse og certifikater, som virksomheden betaler.
Er du selv udførende ejer, skal dit arbejde også have en realistisk omkostning. Ellers kan virksomheden se rentabel ud, mens din egen løn i praksis er det manglende regnestykke.
Trin 2: Fordel virksomhedens øvrige omkostninger
Hver faktureret time skal også være med til at betale den drift, der gør arbejdet muligt. Find virksomhedens samlede årlige omkostninger og fordel dem efter en metode, der passer til forretningen. Nogle poster fordeles pr. medarbejder, andre pr. bil, afdeling eller opgavetype.
| Område | Typiske poster | Spørgsmål til beregningen |
|---|---|---|
| Biler og transport | Leasing, afskrivning, brændstof, forsikring, service og parkering | Skal alle faggrupper bære samme bilomkostning? |
| Værktøj og materiel | Køb, leje, reparation, kalibrering og forbrug | Er dyrt specialudstyr en fælles post eller en direkte sagspost? |
| Lokaler og lager | Husleje, el, varme, rengøring og lagerbinding | Hvilke omkostninger findes, selv når ordrebogen er tom? |
| Administration | Kontor, bogholderi, revisor, telefon, software og bank | Hvor mange udførende medarbejdere skal dele posten? |
| Salg og ledelse | Tilbud, kundemøder, planlægning og ledelsestid | Er ejerens ikke-fakturerbare tid regnet med? |
| Forsikring og risiko | Erhvervs-, bil-, ansvarsforsikring samt garanti og fejlretning | Hvad viser de seneste års faktiske udgifter? |
Undgå at lægge den samme udgift ind to gange. Hvis en lift altid faktureres direkte på sagen, skal den normalt ikke også ligge fuldt i den fælles timepris. Omvendt skal den med et sted. Gratis materiel findes mest i tilbud, der senere bliver for billige.
Trin 3: Beregn realistiske fakturerbare timer
Det er her mange beregninger knækker. Årets betalte timer er ikke det samme som årets solgte timer. Tag udgangspunkt i registreret tid fra de seneste 12 måneder, hvis I har den. Opdel tiden i fakturerbar og ikke-fakturerbar tid og se på både sæson, sygdom, ferie og forskelle mellem medarbejdere.
Hvis I endnu ikke har sikre data, kan I lave et forsigtigt budget og følge det måned for måned. Læs forskellen på fakturerbare og ikke-fakturerbare timer og se, hvordan faktureringsgraden beregnes.
| Tidstype | Eksempel | Kan normalt sælges? |
|---|---|---|
| Arbejde hos kunden | Udførelse efter aftalen | Ja, hvis prisformen og aftalen tillader det |
| Kørsel | Mellem firma, grossist og kunde | Afhænger af virksomhedens pris- og aftalemodel |
| Tilbud og opmåling | Forberedelse før kunden bestiller | Ofte nej og skal derfor dækkes af de solgte timer |
| Ferie, sygdom og kursus | Betalt tid uden produktion på sagen | Nej |
| Fejlretning | Rettelse af virksomhedens egen fejl | Normalt nej |
| Ekstraarbejde | Kunden bestiller en ændring | Ja, når omfang og pris er aftalt og dokumenteret |
Trin 4: Læg risiko og ønsket fortjeneste ind
En pris, der kun går i nul i et perfekt år, er ikke bæredygtig. Der skal være plads til udsving, genanskaffelser, udvikling og fortjeneste. Fastlæg et beløb eller en procent efter virksomhedens budget og risikoprofil. Store fastprissager, svære adgangsforhold og ustabile materialepriser kan kræve en anden kalkulation end gentagne serviceopgaver.
Fortjeneste er ikke en tilfældig bonus oven på regnestykket. Den finansierer blandt andet udvikling, reserve og ejerens risiko. Men et stort procenttillæg kan heller ikke redde en beregning, hvor halvdelen af omkostningerne mangler.
Trin 5: Regn timeprisen og test den mod virkeligheden
Antag, at en håndværksvirksomhed har beregnet følgende for én udførende medarbejder:
| Post | Årligt beløb |
|---|---|
| Samlet medarbejderomkostning | 500.000 kr. |
| Andel af biler, værktøj og øvrig drift | 150.000 kr. |
| Andel af administration, salg og ledelse | 100.000 kr. |
| Mål for risiko og fortjeneste | 100.000 kr. |
| Beløb, de fakturerbare timer skal bære | 850.000 kr. |
Virksomheden forventer realistisk at kunne fakturere 1.250 timer på året. Beregningen bliver 850.000 / 1.250 = 680 kr. pr. time ekskl. moms.
Det er en beregnet bundlinje for det opstillede mål – ikke automatisk den endelige prisliste. Marked, kundetype, opgave, transport, materialer, hastearbejde og prisform kan påvirke den pris, kunden møder. Men virksomheden ved nu, hvad en lavere pris kræver af flere fakturerbare timer, lavere omkostninger eller mindre fortjeneste.
Følsomhed: 150 timer kan flytte meget
| Fakturerbare timer pr. år | 850.000 kr. fordelt på timerne | Forskel fra 1.250 timer |
|---|---|---|
| 1.100 timer | 773 kr. pr. time | +93 kr. |
| 1.250 timer | 680 kr. pr. time | Udgangspunkt |
| 1.400 timer | 607 kr. pr. time | −73 kr. |
Tabellen viser, hvorfor faktureringsgraden har stor betydning. Den viser ikke, at medarbejderen bare skal løbe hurtigere. Først bør I finde de timer, der allerede bliver arbejdet, men ikke registreret eller faktureret. Derefter kan I forbedre planlægning, aftaler og arbejdsgange. Se guiden til at få alle timer med uden at gøre tidsregistreringen tung.
Skal alle medarbejdere have samme timepris?
Ikke nødvendigvis. Nogle virksomheder bruger én enkel standardpris. Andre har priser efter fag, erfaring, opgavetype, tidspunkt eller serviceaftale. En fælles pris er nem at forklare og administrere. Flere priser kan afspejle omkostning og værdi bedre, men kræver tydelige regler.
- Brug samme pris, når omkostninger og leverance ligner hinanden, og enkelhed er vigtig.
- Brug forskellige priser, når kompetence, udstyr, risiko eller arbejdstidspunkt giver reelt forskellige omkostninger.
- Aftal særskilt pris for akut arbejde, vagt eller arbejde uden for normal tid, før opgaven udføres.
- Beskriv kørsel, minimumsbetaling og andre gebyrer klart i tilbud eller aftale.
- Følg dækningsbidraget på opgavetyperne – ikke kun gennemsnittet for hele virksomheden.
Seks tegn på at timeprisen bør genberegnes
- Løn, pension eller andre personaleomkostninger er ændret mærkbart.
- Ny bil, lokale, værktøj eller software ændrer de faste omkostninger.
- Faktureringsgraden afviger fra budgettet flere måneder i træk.
- Virksomheden får flere fastprissager eller en anden type kunder.
- Dækningsbidraget på afsluttede sager er lavere end forventet.
- Der er travlt og fuld ordrebog, men stadig for lidt tilbage på kontoen.
Genberegn mindst én gang om året og ved større ændringer. Brug derefter de faktiske sager til at kontrollere, om forudsætningerne holder. En timepris er et styringsværktøj, ikke en tatovering.
Fra timepris til tilbud
Kundens pris kan være baseret på medgået tid, fast pris, enhedspriser eller en kombination. Uanset prisformen bør den interne kalkulation kende forventede timer og omkostninger. På en fastprisopgave bliver timeprisen brugt bag kulissen til at vurdere, om den samlede pris kan bære arbejdet.
Når du skal omsætte beregningen til et konkret tilbud, kan du bruge guiden Sådan laver du et klart håndværkertilbud. Her bør pris, omfang, forbehold og ekstraarbejde hænge sammen.
Sådan kan Work hjælpe
Work kan samle registreret tid på medarbejdere og sager, så virksomheden får et bedre datagrundlag for fakturerbare timer og faktisk tidsforbrug. Når tilbud, plan, tid og fakturagrundlag hænger sammen, bliver det nemmere at opdage, om timeprisen og forudsætningerne holder.
Se mulighederne for tidsregistrering til håndværkere, læs om fakturering og regnskab, eller gå videre til guiden til at følge økonomien på den enkelte sag.
Ofte stillede spørgsmål
Skal moms med i timeprisen?
Den interne beregning laves normalt ekskl. moms, og den relevante moms lægges på kundens pris bagefter. Særlige aktiviteter kan have andre regler. Få virksomhedens metode kontrolleret af en regnskabskyndig.
Er medarbejderens timeløn det samme som den interne timekost?
Nej. Den interne timekost omfatter typisk flere personaleomkostninger og kan efter virksomhedens metode også bære en andel af andre udgifter. Brug ikke timelønnen alene til at vurdere, hvad en sag koster.
Kan jeg bare bruge konkurrentens timepris?
Nej. Konkurrenten kan have andre lønninger, biler, lokaler, faktureringsgrad, kunder og prismodel. Markedspriser er relevante som kontrol, men jeres egen økonomi skal afgøre, hvad der er bæredygtigt.
Kilder og faglig kontrol
Artiklen er redaktionelt opdateret 11. august 2026. Modellen bygger på almindelig budgettering, hvor virksomhedens omsætning skal dække både variable og øvrige omkostninger. Se Virksomhedsguidens forklaring af driftsbudget og omkostningsgrupper. Beregningseksemplet er vejledende.